Shopping…

I dag har Iben, Per, Bente og Emil været med Franziska ude for at se, hvor de gode indkøbssteder er. På markedet i byen kan man få mange ting, men kvaliteten er meget svingende og du ved aldrig helt, hvor frisk de forskellige ting er. Derfor viste hun os, hvor man kan købe frugt, grønt og æg, der kommer direkte fra planten/ jorden. Vi stod faktisk i den tanzaniske kvindes have og pegede på det vi gerne ville have. Det var helt fantastisk med de forskellige dufte og grøntsager, der struttede af friskhed.

Hun viste os også, hvor man købe mælk. En farmer, der sælger mælk fra egen gård. Derefter kørte vi tilbage til Samuel og Franziskas hus. Imens vi var der, startede regnen og der gik små to timer før vi igen kom videre. Imellem tiden bliv vi budt på middagsmad og kaffe. Ja, man kan lige så godt begynde at ændre tempo.

Efterfølgende kørte vi til markedet for at købe diverse kurve, sække med mel, og hvad vi nu ellers manglede. Vi har desuden fået udpeget et sted, hvor man kan bestille godt kød og ikke det fra markedet.

Det er virkelig godt at vi har sådan en livline at knytte os til. Samuel og Franziska har desuden tre børn, hvoraf den ældste skal starte i samme klasse som Clara, så ham har Iben lovet at køre ind. Dette bliver hovedsageligt på tysk, da han endnu ikke snakker så meget engelsk.

Dagen har også budt på, at Clara har været meget syg. Hendes temperatur har nået 40 grader og hun gør ikke andet end at sove. Ja, den første tanke er malaria, da hun også har hovedpine og diarre.

Benny, Benjamin og Emil har været på farmen for at spille volleyball. Her har de mødt mange af de andre familier, der også arbejder som missionærer på forskellig vis.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s