På weekendtur med kirken og folk fra det internationale fællesskab her i Iringa

Lørdag morgen kl. 6.30 forlod vi coumpounden for at køre til en nationalpark, der ligger ca. 100 km væk herfra. Vi fulgtes med en anden familie, der har boet her de sidste otte år og de kendte vejen. Vi skulle for første gang, siden vi ankom her til Iringa køre neden for det bjergområde som vi bor i. I Iringa er vejret blevet til efterårsvejr og morgen temperaturen er nede på 12 grader og vinden er meget kraftig. Nedenfor bjerget er temperaturen dog en helt anden, mere varm.

Vi kom til parken lidt i ni og fik pakket til gåturen. Vi havde fået at vide, at vi ville spise middagsmad tilbage på pladsen, så vi tog kun noget lidt vand med og nogle kiks. Det viste sig dog at vi skulle gå 4,5 km for at komme til det vandfald, der var vores mål. Vi gik sammen med den familie som vi havde fulgtes med derud. Den ældste dreng går i Benjamins klasse og de har leget sammen flere gange. Vi to turen i børnetempo og var ved vandfaldet efter 2 1/2 time. Alle børnene var ved at være trætte, men da de så vandet blev alt træthed glemt. I det øjeblik var det tydeligt at se, hvad lykken var.

For at komme til vandfaldet gik vi inde i skov og vi skulle krydse floden tre gange så sko og strømper blevet taget af og på. På vejen hørte vi mange forskellige lyde, men vi så ingen dyr. Der var dog fodspor fra elefanterne og andre efterladenskaber… Det lugtede helt som i Zoo.

På turen hjem var vi meget tørstige og sultne, så heldigvis var folk søde til at dele lidt af deres. Og tilbage på pladsen blev der drukket en masse vand og juice samt spist flere rugbrødsmadder.

Resten af dagen blev brugt på afslapning, snak og kaffe. Vi havde taget nogle skumfiduser med, som alle børnene fik lov til at riste over bål. Kl. 17 kørte vi tilbage mod Iringa, da det bliver mørkt her allerede kl. 19 og så er det ikke særlig rart at køre ude, for der er ikke noget belysning og tanzanere er meget svære at se i mørket når de går ved vejen.

Vi havde alle en rigtig god dag, men var meget trætte. Børnene var meget stolte for Benjamin havde gået 9 km og Clara 6,5. Benny bar hende resten af vejen.

 

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s