Besøg på bopladsen ved Mahove

I dag har Benny for første gang været ude at besøge en masai boplads. Dette i anledning af, vores besøg fra DK. Det var planlagt at Samuel den tyske missionær, Paulo som Benny arbejder sammen med, han er masai og vores gæster skulle ud og besøge en masaiboplads i Mahove. Benny blev dog senere spurgt om han ikke også ville med. De ankom ude på bopladsen efter, de havde fundet et gæstehus hvor Carsten og Yvonne skulle overnatte, da de næste dag kunne komme i Ruaha nationalpark. Da de kom til bopladsen blev de mødt af en del mennesker og langsomt stødte der flere til. Efterfølgende blev de budt indenfor i evangelistens hus til te og mandazi (bolledej stegt i olie). Evangelisten Yohanna har studeret på Ilambilole bibelskole og blev færdig for 2 år siden. Han er også en af de evangelister som Benny senere skal arbejde en del sammen med. Efter endt hygge gik turen imod kirken, hvor den stod på præsentation, lovsang og vidnesbyrd forgående på Swahili, masai og engelsk. Til kirken hører der 150 personer fordelt på 18 familier.

Efter ceremonien, gik vi lidt væk fra kirken, hvor der lavet en plads af grene og blade til at slagte en ged på. Der skulle være en stor del af festmåltidet. Da geden blev slagtet lignede det, at de der gjorde dette, hver i sær havde egen rolle. Pelsen blev skåret og skubbet af uden at skære i kødet. Derefter blev kødet stille skåret fra uden at vigtige blodåret blev skåret, så blodet ikke gik til spilde. Efter at al indmaden var blevet taget ud, lå blodet fint inde i bugen, hvorefter de som slagtede den, tog nogle håndfulde hver. Det var meget spændende at se på, men jeg havde en mærkelig fornemmelse i kroppen, og det gik op for mig, at jeg nok også en dag vil blive inviteret til at side ved siden af dem og deltage. Indmaden blev hængt på pinde tæt på bålet, som nogle andre havde sørget for var blevet tændt. Vi (de vigtige) blev samlet sammen og vi fik serveret kødet, som løbende blev færdig, imens snakken gik om alt fra kød til hverdagsliv.

Vi blev så vist rundt på deres kæmpe boplads, hvor vi så at flere forskellige af de, som boede tæt på kirken også havde et gæstehus, hvor hver familie lejede ud til turister og forskellige studerene og evangelister. Efter en lang gåtur gik vi tilbage mod kirken, hvor der blev skænket pilau, ny stegt kød og sodavand. Vi sad i grupper, hvor de ældste og gæster sad sammen, de unge og de middel aldrende sad i hver deres hjørne og spiste deres mad. Efter spisningen gik turen tilbage i kirken, hvor den stod på afslutning, bøn og mere lovsang.

Klokken var så gået hen og blevet 16.22 og foran os lå en 2 timer lang køretur tilbage til Iringa, med mellemstop ved gæstehus, for at aflevere Carsten og Yvonne. Efter planen skulle vi så ca. være hjemme 18.30, men Samuel skulle ind og hente en ged, hos en medarbejder ved bibelskolen, som boede tæt ved den store vej.

Det var ihvert fald hvad han havde fortalt os, men efter en køretur ud af en grusvej på ca. 17 km og efterfølgende 3 km ind igennem en skov, så ankom vi langt og længe til hans boplads. Vi blev budt indenfor i hans hus og sat rundt om bordet, hvor derefter hans kone, kom med vand, så vi kunne få vasket hænder. Vi blev derefter budt på en stor portion pilau og kylling, men da vi næsten havde rejst os fra det første bord, så spurgte vi efter en ekstra tallerken, hvor vi alle derefter øste lidt over på den. Herved var der mere til familien bagefter. Pilau er ris, kartofler og krydderi blandet sammen. Det smager rigtig godt og tanzanerne spiser det kun ved højtider. Kylling og kød i det hele taget er også kun til særlige lejligheder for rigtig mange. Stefano, som også har været evangelist var stødt til os og efter endt spisning, var det blevet mørk udenfor og kørslen ud af skoven vanskelig gjort. Vi fik os snoet ud igennem træerne i skoven og ud på grusvejen, for derefter at køre en 1 km og så køre ind i skoven igen, for at sætte Stefano af ved hans boplads. Vi blev så også budt indenfor her og halvvejs budt på mad igen, men da Stefano kender os hvide, vidste han at vi gerne ville hjemad. Han gik så om bag huset og fandt 2 høns, 1 til mig og en til den præst, som også var med os. Vi bad for køreturen og satte derefter kursen mod Iringa. Kulturen er blandt folk i Tanzania at man da altid lige byder gæster indenfor og også på et måltid mad eller hvad man nu lige har i huset. Det var derfor svært at sige nej, men her var det godt med Stefanos hjælp.

Første stop i Iringa, hvor præsten boede, blev så vi endnu engang budt indenfor til en lille bid mad, men fik takket pænt nej til maden og forsatte vider så vi kunne få sat de sidste af. Turen gik så derpå mod compounden, hvor til bilen så blev slukket kl. 22. En lang dag fuld af oplevelser og spændende indtryk af den kultur, som kommer til at blive en meget stor del af mit arbejde hernede. Det bliver rigtig spændende at komme til at bo, snakke, og få den her kultur helt ind under neglene, som nyder så meget godt af at der er nogle kristne mennesker, som så gerne vil dem og møde dem, der hvor de bor og lever. Hønen blev sat sammen med de andre fem høns, der heldigvis sov for i morgen bliver den nok hakket på indtil at de kender den og Samuels ged blev sat ind til hans høns. Senere skal der bygges et hus til den også.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s