“Send off” party for Emma

I dag blev så dagen, hvor festen skulle holdes. Aftalen var, at vi skulle køre ca. 9.15. Emma var hos bestyreren af Soma Biblia på den anden side af kompounden, hvor hun var ved at blive gjort klar. Flere af medarbejderne skulle ligeledes have et lift derud. Da jeg (Iben) kommer ind til bestyrerens hus for at se, om Emma og de andre er ved at være klar, sidder de stadig uden sminke og uden deres tøj på. Da det går op for dem at tiden er blevet meget fremskreden går de lidt i panik, men tager derefter tingene stille og roligt og cirka kl. 10 er vi klar til at køre. Kagerne bliver sat i bilen samt blomsterpynten. Emma kører sammen med sin gode veninde i en bil foran os, der er pyntet med bånd.

Da vi kommer til kirken og Emmas forældres hus er blomsterbuketterne ødelagt så jeg må hurtigt samle dem igen og give dem lidt vand. Kagerne begynder langsomt at svede, og jeg frygter at cremen inden i vil begynde at flyde ud. De bliver dog nødt til at blive i bilen til efter gudstjenesten.

Gudstjenesten er ikke en vielsesgudstjeneste, men en hyldest af bruden, hvor hun desuden bliver givet gode råd til det kommende ægteskab. Den kommende brudgom er endnu ikke kommet til festen, så bruden er virkelig i centrum Efter gudstjenesten er det meningen at festen skal starte, men vi venter i flere timer, indtil klokken er 15, før alt er klart. Flere af gæsterne ved ikke, hvad de skal sige til mig, da jeg jo er hvid. En lille pige bliver bange og begynder at græde, mens en lille dreng hurtigt bliver gode venner med mig. På dette tidpunkt begynder sulten og tørsten at melde sig. At være ude i mange timer uden vand er hårdt når det er lige i middagsheden.

Kagerne har det dog lidt køligere, da de er blevet sat ind i skyggefuldt rum. De sveder dog stadigvæk, hvilket har givet dem en glansfuld overflade, hvilket ikke gør noget.

Da klokken er ca. 14 hører vi sang nede fra gaden. Sangen kommer fra den kommende goms følge og de bliver ligeledes modtaget med sang og dans.

Da vi endelig kan gå ind i den går, hvor festen skal holdes skal bruden præsenteres, brudepigerne danser, gommen skal findes blandt alle gæsterne, gaverne skal gives under dans, kagerne skal præsenteres og den kommende brud skal på knæ gå først til den kommende goms forældre med en kage og dernæst til sine egne forældre. Det med at gøre det på knæ er et symbol på hendes ydmyghed.

Da klokken bliver 17 bliver vi endelig budt på mad og en sodavand, hvilket bliver spist i hast sådan at vi kan vende næsten hjemad.

Jeg prøvede at spørge flere til, hvorfor de holder denne fest og ingen kan rigtig svare på, hvor det kommer fra, men for bare 20 år siden praktiserede man ikke denne skik. Jeg har dog fået fortalt, at det oprindeligt er en muslimsk skik, hvilket kirken ikke burde tage til sig. Det er en meget dyr fest og for folk uden mange penge er det rigtig svært, hvilket betyder at folk inden festen sender invitationer ud, hvor de spørger efter penge til festen.

Dagen har været rigtig god, men en hel dag uden meget at drikke har sat sine spor i form af hovedpine.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s