Lige en lille opdatering fra klasseværelset…

Nu har jeg undervist i ca. 2 måneder og eleverne begynder at kende mig. De ved at jeg ikke reagerer, hvis de kalder “hvide”, men kun hvis de siger lærer eller mama Benjamin eller mama Clara. De er endda begyndt at rette på hinanden, hvis en anden siger først nævnte, hvilket er meget rart, da det vidner om, at de gerne vil mig.

Lige pt. har jeg på den ene skole ca. 40 elever og på den anden 50, hvilket er mere passende end de 200. Jeg kan stadigvæk ikke deres navne, men begynder at huske deres ansigter. De fleste kommer regelmæssigt til undervisningen og mange af de mindre elever vil også gerne deltage, da de ikke har en lærer. Ofte får de lov, hvilket også gæler nogle af de andre kristne og muslimer.

Vi arbejder med de første kristne og de første menigheder. Vi har prøvet at arbejde som en enhed, hvilket på den ene skole ikke var nemt, lavet tegneserie med steningen af Stefanus, hvor de fik lov til at bruge farver jeg specielt har købt til dem, hvis de altså kunne huske at medbringe deres hæfte til at skrive og tegne i. At lave en tegneserie var ikke helt nemt. At jeg bad dem lave en tekst om til billeder, var svært, men der kom nogle gode resultater ud af det og næste gang, ved de hvad de drejer sig om. Det blev faktisk så godt, at en vise de andre sin tegneserie og fortalte historien, hvilket blev efterfulgt af klapsalver fra de andre, samt stor opmærksomhed om hans tegninger.

Og så lige i dag blev Paulus introduceret. 10 personer blev bedt om at lave et mimespil, samt læse beretningen om Paulus rejse til Damaskus. De gjorde det rigtig godt og drengen, der spillede Paulus levede sig så meget ind i det at de andre grinede. Ikke af ham, men mere af hans indlevelse og de var meget optaget af stykket. Det var dejligt at se, hvordan de bare var med på at prøve noget andet.

Så alt i alt går det stille og roligt fremad og ofte er jeg nødt til at minde mig selv om, at Rom blev ikke bygget på en dag og det gør min undervisning på swahili heller ikke, men fremad går det.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s