Juleaften

Så blev træet pyntet og vi er klar til vores første juleaften her i Tanzania. Og faktisk også vores første juleaften, hvor vi har skullet stå for alt ting selv, hvad angår maden og forberedelse af festen.

da vi fik vores juletræ trængte det til vand og alle grenene strittede lige op i luften, men efter at Iben fik pyntet det (børnene hjalp også lidt til, men da træet var meget ustabilt, blev de hurtigt sat til noget andet) og fik fyldt slik i hjerter og kræmmerhuse og sat lys på begyndte grenene langsomt at rette sig lidt ud.

Vi fik besøg af Anders, Lin, en dansk pige der arbejder på en kvægfarm og Miriam, som vi mødte da vi læste på All nations. Vi havde inviteret til kl. 11 sådan, at vi kunne hjælpe hinanden med at blive færdige.

Til middagsmad fik vi rugbrød m. sild, spegepølse, makrel, æg, varm leverpostej og kiks med dansk ost. Et kæmpe festmåltid kan I tro. I løbet af eftermiddagen legede vi, gik en tur og fik spist nogle af alle de småkager som Iben og børnene havde lavet, samt hjemmelavet konfekt og dansk juleslik. Til aften stod den på and, kartofler, rødkålssalat, brun sovs og brune kartofler samt risalamande med kirsebærsovs til dessert. For jer i DK virker alt den snak om dansk mad nok lidt overflødig, men for os, der til hverdag skal spare på det danske var det store sager.

I løbet af formiddagen kom medarbejderne desuden for at modtage deres julegaver dels fra dlm og dels fra os missionærer her i Iringa. Da de kom var vores gartnere ved at ved at fælde et træ og lige pludselig var flere henne og give en hjælpende hånd.

Clara og Benjamin havde glædet sig rigtig meget til jul her, og vi havde en rigtig god dag selvom jul i varmen var lidt anderledes, noget at hyggen manglede ligesom, men da det først blev mørkt udenfor mærkede vi det ikke så meget. Vi savnede dog rigtig meget at komme i kirke juleaften og kunne ikke lige finde en julegudstjeneste på nettet, der kunne bruges, så næste år må vi finde ud af at få løst det problem.

I løbet af dagen fik vi skypet med noget af familien fra DK, men det blev ikke til så meget, da vi jo også selv havde fest og mange ting, der skulle forberedes.

Miriam, der er engelsk oplevede en dansk jul for første gang og det er nok ikke sidste gang heller. Selvom meget foregik på dansk og alle salmerne vi sang også var på dansk.

Da børnene var blevet puttet efter at have åbnet mange rigtig gode gaver tog alle på nær Benny afsted til Kibebe, hvor der var midnatssang. Vi stod udenfor ved deres hestestal og der var tændt en masse stearinlys og der blev spillet musik til sangen. Den aften havde en kæmpe flok flyvende termitter valgt at flyve afsted og de blev tiltrukket af alle lysene, så vi var omgivet og brugte næsten mere tid på at vifte dem væk ind at synge.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s