Vores første safari

I januar måned har dørene i vores hus blafret helt ekstra ordinært, da der har været rigtig mange danskere på besøg her. Det var få, der var kommet for kun at besøge os, men mange endt med at komme forbi til en kop kaffe eller tre, for som Benny altid siger, “I kan da lige komme over og få en kop kaffe, der er altid kaffe på kanden og hvis ikke, ja så laver vi noget.” Et tilbud for mange, der er svær at sige nej til. Desuden har internettet i gæstehuset heller ikke rigtig fungeret, så vores internet er også blevet brugt flittigt. Selvom man kan blive træt efter mange besøg er det også dejligt at møde nye mennesker og høre andres livshistorier og forhold til Tanzania. Børnene oplevede desuden at flere havde lyst også til at møde dem og bruge tid sammen med dem, hvilket var dejligt.

Et par af de gæster, der var på besøg var Ove Mølgaard, tidligere “ejer” af “vores” hus og hans svoger Niels. De havde inviteret os med til nationalparken, med et tilbud, der var svært at sige nej til og da vi endnu ikke havde være på safari, ja så var der ikke andet at gøre end at slå til. Børnene fik fri fra skole mandag til onsdag og Iben, der skulle være startet på sit nye arbejde fik lov til at udskyde det en ekstra uge. Benny skal først på evangelisationstur igen til marts når regntiden er ved at være slut, så hans arbejdstider er fortiden lidt mere fleksible end normalt.

Niels og Ove påtog sig hurtigt morfar/farfar rollen overfor Clara og Benjamin, der nød at have besøg og have ekstra voksen opmærksomhed.

Mandag formiddag, da vi var på vej til parken med Niels som guide, da dette var hans tur nr. 16, bad Benny om at den rute, hvor vi ikke mødte en masse mennesker, en rute der bliver kaldt “never ending rote” På den vej, der består af sand, har det regnet en del om  natten og vejen er meget glat, flere steder er bilen ved at glide så Benny slår fire-hjulstrækket til, men lige pludselige hjælper dette heller ikke. Ove, der sidder foran siger til “Benny, du skal styre uden om den store vandpyt, for hvis vi kommer derud får vi svært ved at komme op igen…” Bennys svar er, “ja, jeg prøver alt hvad jeg kan, men bilen har sit eget liv lige nu.” og få sekunder efter sidder vi altså fast med bilen. Benny prøver at komme fri, men uden held. Heldigvis fik vi lavet vores træk foran på bilen i sommers og da der er flere træer i siden af vejen, bliver trækket taget i brug for første gang. Langsomt begynder bilen at glide ud af mudderet, men først efter et lille stykke tid får den fat i vejen igen og vi kan fortsætte turen mod nationalparken.

Vi var i parken i to døgn og fik set rigtig mange dyr. Vi havde bestilt en guide til at tage med os om tirsdagen og han havde kontakt til de andre guider i parken, hvilet betød at vi kom til at se to løve par og fire geparder, som vi ellers ikke ville have set. Desuden så vi elefanter, vortesvin, en masse giraffer og meget andet.

Vi overnattede i nogle hytter som statenejer og de var rigtig fine med en god udsigt. Dee eneste ulemper var dog at vi havde en familie af rotter og flagermus boende på vores loft – og de larmede helt utroligt natten igennem. Og at der kom en sværm af insekter ind om aftenen – også ind gennem hullerne på myggenettene.

Vi havde en rigtig god tur og børnene fortalte stolt i skolen om torsdagen, hvilket dyr de havde set. Benjamin havde dog været lidt betænkelig inden vi tog afsted ved at skulle ud og være så tæt på løver og andre farlige dyr, men alle kom hjem i godt behold.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s