Danmark tur-retur

Jeg (Iben) er lige kommet tilbage til Iringa efter at have været i Danmark de sidste ti dage, da min bror skulle giftes. Det var fantastisk at være tilbage, at være sammen med familie, venner og ikke mindst at være med til min brors bryllup. Men det at være i Danmark satte også mange tanker igang hos mig, og jeg var, på nogle områder, glad for at jeg havde taget turen alene. Jo, jeg savnede min familie, men jeg vidste at de alle tre havde det godt, så det gav mig en stor ro.

Noget af det første, der slog mig på min tur tilbage var, da jeg sad i lufthavnen i Amsterdam forholdsvis tidligt onsdag morgen, hvor alle de jakkeklædte mennesker ventede med deres kaffe i hånden på at komme med deres fly. Alle havde gjort deres bedste for at se smarte og rigtige ud, og så sad jeg der stadig med sandaler, sommertøj og brun hud en kold april morgen og virkede helt forkert. Jeg var efter et år i TZ for første gang blandt mennesker med samme hudfarve som mig og jeg følte mig faktisk skræmt.

Da jeg blev hentet af min far i Billund satte jeg mig ind i en komfortabel bil og kørte på veje uden huller, endnu engang gik det op for mig, hvor meget jeg i det sidste år har ændret mig, eller nok nærmere tilvendt mig en anden kultur end den danske. Senere kom jeg til at køre i den forkerte side af vejen, glemte, hvordan man tanker en bil og betaler for det,  gik shop amok i Bilka og gik i panik i Århus, da jeg kørte efter GPS på ensporet vej og blev helt i tvivl om, hvor jeg skulle placere mig på vejbanen. Det hele var bare helt forkert i bilen. Noget jeg sagtens kan grine af nu, men at føle sig så meget på glat is efter så kort tid, var skræmmende og derfor var jeg glad for at have taget turen alene. At jeg alene kunne opleve chokket ved at komme tilbage og derved forberede resten af familien lidt på, hvad der venter var faktisk til stor velsignelse.

En af de andre ting, der kom bag på mig, var, hvordan jeg lige pludselig var blevet en offentlig og spændende person i kraft af mit arbejde. Folk jeg ikke rigtig kendte spurgte interesseret ind til vores arbejde med specifikke henvisninger til noget vi havde skrevet hjem om. Og alle ville høre gode og spændende historier om, hvordan det er at bo i det mørke og meget anderledes Afrika. Jeg følte ofte, at jeg måtte skuffe ved at sige, at mange ting faktisk er som her i DK, fordi vi bor i en større by, hvor der sker en rivende udvikling for tiden. Og fordi jeg som lærer og mor ikke kommer så meget ud til det, der er markant anderledes ligesom Benny gør det. Interessen var dejlig, men jeg blev også hurtigt træt af at skulle svare på de samme spørgsmål igen og igen og med samme entusiasme. I vores familie er det Benny, der er den mest sociale og jeg vil helst krybe lidt mere langs panelerne hvis jeg kan få lov. Når I læser dette, må I ikke føle det som et angreb på jeres stillen spørgsmål og selvfølgelig skal I blive ved, jeg skriver dette mere fordi jeg har brug for, at sætte fokus på, hvordan det opleves som den hjemvendte at vende hjem.  At opleve at man lige pludselig er kendt af mange som man ikke rigtig kender. For mig ville jeg ligeså gerne høre om, hvad folk havde fået tiden til at gå med i DK, hvad der var spændende i deres liv og ikke kun fortælle om mit.

Når jeg kunne opleve, at det var svært at komme tilbage til noget som jeg vidste var hjem, men ikke føltes som hjem. Når jeg kunne blive så forundret over, hvordan jeg selv havde ændret mit verdensbillede, så ved jeg, hvor svært det kan blive for resten af familien at komme på ferie til sommer. I sær for børnene tror jeg det vil blive svært. Clara kan flere gange blive spurgt om noget, som hun i DK vidste hvad var, men nu har glemt hvad det er. Personer og ting som hun har haft et forhold til er blevet skiftet ud med det hun kender her i Iringa.

Da jeg efter turen til DK igen vendte tilbage til Tanzania var det som at komme hjem. Alting var i den skønneste uorden. Folk havde den farve jeg havde vænnet mig til at de skulle have, og man kørte i den “rigtige” side af vejen igen. Og selvfølgelig der var dejlig varmt. Jeg var så glad for at komme til Danmark, men hvor var det en skønt at komme hjem igen.

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s