Besøg Bennys mor og Per

I slutningen af januar fik vi besøg af Bennys mor og hendes mand Per. Det var den første gang for dem begge her i Tanzania – og vi var alle meget spændte på deres besøg – selvfølgelig i positiv forstand.

Benny tog alene til Dar Es Salaam for at hente dem og der var stor gensyns glæde da de så hinanden. Da de kom til Iringa dagen efter, blev der uddelt mange knus til både store og små. Clara havde fået et barbiehus i julegave og Birgitte havde strikket tøj til barbierne og havde købt møbler til huset, så Clara havde meget svært ved at vente på, at kufferter blev åbnet.

I weekenden var vi ude i national parken, hvor vi boede et rigtig dejligt sted, vi fik set mange dyr – og nogle så tæt på, at Birgitte vågnede om natten ved lydene og lugten fra en elefant, der stod på den anden side af teltvæggen. En lidt sindsoprivende oplevelse.

Da vi kørte hjem fra parken om søndagen gik vejen ind forbi evangelist Daniels boplads, hvor vi fik serveret mad, snakkede og børnene legede. Benjamin passede geder med Daniels dreng, og Clara legede med pigerne. Senere tegnede vi en hinkerude i sandet, hvor Clara og Birgitte hoppede sammen. Dette var til stor morskab for alle andre – at en farmor hopper rundt og leger på den måde, er ikke noget man lige ser hver dag.

Tiden, hvor de var hos os gik rigtig stærkt og det var så skønt med besøg, at vise rundt og dele vores liv med familie, at få snakket og samlet op, ordnet have, spillet spil osv. Børnene savede det ekstra selskab da de var taget afsted, for nu havde de lige vendet sig til, at de bare lige kunne smutte hen til farmor og Per.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s