En lidt for spændende uge…

Efter et par hektiske uger, havde vi regnet med at denne uge skulle blive et lille pusterum som optakt til påskeferien, men sådan blev det selvfølgelig ikke.

Mandag var Iben syg med noget mavehalløj, Robert kom fra Dar for at deltage i generalforsamlingen for MUWA, der skulle finde sted torsdag og Benny prøvede at færdiggøre regnskabet for kvartalet, men blev som sædvanligt afbrudt hver gang han havde siddet ved computeren i fem min.

Tirsdag blev brugt på at opdatere hjemmesiden, og en fælles samtale over skype med Maria Techow, senere skolemøde for Iben, alt i mens Benny brugte dagen på diverse møder. Senere stod den på bibelstudie i den internationale bibelgruppe. I vores bibelgruppe er vi ca. 15 mennesker fra mange forskellige lande og mange forskellige kirkebaggrunde. Denne forskellighed er til stor velsignelse – andre steder i verden er denne forskellighed ofte medvirkende til krige, men her får vi det bedste ud af hinanden. Vi kan sagtens snakke om vores forskelligheder og være uenige, men i sidste ende er vi enige om at studere Guds ord sammen og at finde enheden heri.

Onsdag startede helt normalt med forberedelse af undervisning og generalforsamling. Senere da Iben, efter endt undervisning, kørte op for at hente børnene tog dagen dog en lidt uvendet drejning. Oppe på skolen er der en låge, der altid er lukket, sådan at forkerte mennesker ikke kan komme ind. Clara kiggede efter Iben ved lågen, da hun pludselig blev stukket af noget på sin finger. Hun skyndte sig at finde Iben, der stod og snakkede med en anden forældre. Fingren blev hurtigt rød og hævet og den mærkedes som om den sov. Derfor puttede de vand på og gik ind på kontoret for at få hjælp. Efter 3-4 min. væltede Clara pludselig bagover og skulle kaste op. Der kom dog ikke noget op, men hun blev pludselig helt hvid og kold og begyndte at falde i søvn. Der var nu nogle af lærerne, der prøvede at hjælpe Iben og Clara – alle var ret bange for, hvad der skete. Ingen viste hvad, Clara var blevet stukket af og hvordan det ville udvikle sig. Inde på kontoret igen prøvede de nu at få fat på nogle af de europæiske læger i byen, men ingen var hjemme. Clara faldt hele tiden i søvn og var stadig iskold og hvid. Alt dette skete i løbet af 5 – 10 min efter hendes stik.

Iben og de andre var ved at være rigtig bange og det endte med, at den ene kontorarbejder, en tanzaniansk mand, kørte dem af sted i skolens minibus til en hospital i den anden ende af byen. Pt. er hele byen et være gedemarked, da vejene er blevet gravet op, for så igen at blive asfalteret. De kom igennem byen med blink, hornet i bund og nogle vilde overhalinger. Men frem kom de og Clara fik to indsprøjtninger. På dette tidspunkt var hun ikke helt på søvnig mere, men stadig kold og hvid og med en begyndende hovedpine.

Resten af dagen sov hun, pga. medicinen – hun blev vækket til aftensmad og faldt derefter i søvn igen. Dagen efter var hun næsten så god som ny, dog havde alle fået sig en slem forskrækkelse. Senere efter snak med vagterne på skolen, tror vi at hun blev stukket af en skorpion, da de nemlig har set små skorpioner gemme sig i lågen. Vi ved, at andre bad for hende mens dette stod på, hvilket vi er dybt taknemlige for. Når sådan noget sker, er det lige pludselig ikke så fantastisk at stå i Tanzania, hvor man virkelig er på Herrens mark – Iben er meget taknemlig for den hjælp hun fik på skolen. Hun kunne lige så godt have sat børnene i bilen og begyndt turen hjem, hvilket ville have betydet at Clara ville være besvimet i bilen, uden nogen til at hjælpe.

Torsdag gik for Benny med generalforsamling fra tidlig morgen til sen aften. Iben var hjemme med Clara og Benjamin i skole. Senere stod den på ridning, hvor Clara var afsted for første gang, dog med lidt ondt i numsen efter sine indsprøjtninger.

IMG_5275

Fredag var Rahabu igen igang med at bage, da hun havde fået en masse ordre efter påskemarkedet i sidste weekend. Senere blev Clara og Benjamins nye senge sat op og lørdag fortsatte vi med at få styr på deres værelser.

Søndag blev dog til hviledag, hvor palmesøndags budskab om Jesus som freds konge blev genfortalt flere gange. Iben og børnene fik også fremstillet Jesu grav og de tre kors af trylledej som vi vil bruge over påsken til huske hvad, der skete de forskellige dage, da Jesus døde og genopstod.

IMG_5284

Så ja, som I kan se, blev ugen lidt mere spændende end beregnet. Men I alt dette er det en stor trøst og hjælp for os, at vi har en far i himlen som vi altid kan komme til i både stort og småt. Som Benjamin sagde senere onsdag aften, da vi fik snakket det hele igennem – “Mor, jeg var så bange for, at Clara skulle dø, jeg bad Gud om at passe på hende – og det gjorde han.”

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s