Daglig hygge

27-10-12: Forskellige aktiviteter

Der er meget man kan få tiden til at gå med her på All nations. Hvis man spørger Benjamin så er spillerummet med bordtennis og bordfoldbold det bedste sted, selvfølgelig er det også skønt at lege med Ruben, cykle etc.

Der er også mulighed for at deltage i et eller andet party, kaffeparty, dansker party, opstartsparty, international aften, filmaften og meget mere. Der er aldrig stille og hvis man keder sig er det ens egen skyld. Men det kan nu også være godt med ro ind imellem. Og her er mulighederne også mange. Skoven og markerne er fantastiske når man gerne vil være for sig selv, eller sammen med familien, hvor der evt. er en hund i snor, der kan lokke til at gå lidt længere selv. Der findes også forskellige mindre stuer og bederum, hvor der er helt stille og fredligt. Ligeledes er biblioteket og de forskellige læsesale beregnet til stilhed.

Dette er kun et lille udsnit af alt det man kan få tiden til at gå med her på stedet. Når man er faldet til og hverdagen kører derud af, kan det nogle gange være svært lige at stoppe og og huske, hvad det egentligt er, der gør dette sted specielt. Nogen gange kan det være menneskene man omgiver sig med og andre gange er det bare atmosfæren. Her er det en blanding af begge dele.

Vi er glade for at være sammen med de andre danskere og de forskellige besøg vi får, men det er nu også skønt, at man på så kort tid allerede er begyndt at dele liv med folk, der til december, skal rejse til meget forskellige steder i verden.

This slideshow requires JavaScript.

29-9-12

Den 29. september var vi i Cambrigde sammen med Bente og Per for at se universiteter og opleve atsmofæren i byen. Cambridge er en gammel og smuk by. Den dag vi havde valgt at besøge byen var der indkvarteringsdag på alle byens universiteter. Der var mange unge mennesker, der kom slæbende på tasker og forældre med endnu flere tasker.

En af de traditioner, der bliver alvorligt holdt fast i, er det tøj, der er påkrævet på landets universiteter og kostskoler. Børn helt ned til 10 år skal, til forskellige anledninger gå i sorte jakkesæt med høj hat. Med tilhørende ens kapper og halstørklæder. Når en gruppe drenge går sådan klædt sammen med en meget højtidelig underviser, så føles det næsten som om, at man er kommet tilbage i tiden. Og at disse børn bliver gjort voksne meget før tid. Det fantastiske, der brød dette stive optog var, at drengene, selvfølgelig uden at underviseren opdagede det, gik og skuppede til hinanden og lavede en del drengestreger. Godt at børn er børn trods alt…

This slideshow requires JavaScript.

Clara fortæller om sin tur.

Alternativ måde at være gade musikant på.

14-10-2012 Tur til Hatfield

Søndag den 14. oktober var vi på en søndagstur til Hatfield for at se en vandmølle i funktion. Vandmøllen er over 100 år gammel og har i alle årene været forbundet med en melkværn. Mølleren var også denne dag på arbejde og vi kunne se, hvordan melet blev malet. Melet, der bliver malet bliver dels solgt som et nichepordukt og dels brugt til den cafe, der er åben i sommerhalvåret.

Sammen med møllen var der også et lille museum med forskellige billeder, videoer og ting fra landet. I sommerferien og efterårsferien er der folk, der arbejder ved møllen og viser, hvordan det så ud for 100 år siden.

This slideshow requires JavaScript.

Se en lille video af børnene, der er igang med at male mel.

Og en af hvordan det ser ud når møllen er igang.

12-10-2012 Guldbryllup – “Hygge”

Den 12. oktober afholdte vi en guldbryllupsfest for fejringen af Bente og Per (30 år), Tine og Anders (12 år) og os (8 år). Vi brugte anledningen til at afholde en fest for vores en route hold og nogle ekstra venner fra college.

Den aften vi skulle planlægge festen lavede vi invitation, der ligesom skulle lægge linjen for aftenen. En aften. der ville byde på dansk hurmor, grin, dans, god mad og hygge. Et begreb, vi flere gange havde prøvet at forklare, men når man ikke er dansker, er det lidt svært at forstå. Derfor måtte det vises…

Gæsterne blev indviteret på denne måde:

Da dagen for festen oprandt var det tid til at få pyntet op, købt ind og færdig gjort de sidste detaljer. Som det høre sig til når der skal være guldbryllup skulle vi have en æresport. Grenene hertil samt pynten til borderne var børnene med ude for at klippe dette selvfølgeligt kombineret med en tur med en hund.

Tine havde skrevet en sang på engelsk, men for at det hele kunne rime var der puttet lidt danske ord ind hist og pist. Malene og Emil dansede støvledans, Bente og Per stod for en zorba, der er græsk folkedans, Malene og Per et lille skuespil og Iben aftenes andagt.

Aftenen blev virkelig vellykket. Der blev grinet, danset, hygget og alle havde en rigtig god aften, hvor man fik set nye sider af hinanden.

Når man sådan en aften holder fest med folk fra mange forskellige nationaliteter kommer man automatisk til at dele lidt kultur med hinanden. Vi som danskere fik mulighed for at give et indtryk af, hvordan det kan være at være dansk, men også hvordan det er at være os. På samme tid blev det et godt samtaleemne hvordan andre holder deres fester, hvilket tøj man har på, hvad man spiser og hvilken humor man kan være fælles om, og hvad, der falder til jorden.

Iben afsluttede aftenen med at læse stykket fra Matthæus evangeliet, hvor Jesus lærer sine disciple fadervor. En bøn, der kendes af alle kristne og som vi trods forskellighed i tro og sprog kan bede. Vi endte med at stå i en rundkreds, med hinanden i hænderne hvor vi bad og sluttede med fadervor. Herefter valgte de andre at bede for alle os danskere. Vi stod i midten af cirkelen sammen med børnene og blev af de andre lagt i Guds stærke hænder. En fantastisk afslutning på aftenen. Men også en afslutning, der kan opleves lidt grænseoverskridende, da vi som kristne i DK, i hvertfald de steder, hvor vi plejer at komme, ofte glemmer hvor meget vi faktisk kan lægge frem for Gud i bøn. Vi bliver hurtigt meget individualistiske i vores tanke og gerninger. Dette må I gerne være ueninge i, men vi oplever her på All nations, at vi er blevet udfordret på, hvordan vi udlever vores kristne tro i både ord og gerninger.

Billeder fra festen.

This slideshow requires JavaScript.

Et af indslagene, som var i løbet aftenen.

18-9-2012 Ankomst til All Nations

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s