Dryp fra undervisningen

litz-71
Lande hvor folk skal til efter endt kursus. Det kan da kaldes internation mission

 

Vores undervisning strækker siger over 10 uger og er inddelt i seks forskellige emner. Med titlerne “Hvem er jeg”, “Hvad siger bibelen om mission”, “Kultur og verdens religion”, “Relation og interaktion”, “At bygge Guds rige” og “Hvad skal der ske efter en route?”.

Vi er sammen med 29 andre mennesker, hvor størsteparten skal videre som missionærer, eller missionær partnere som vi har lært det hedder i det store udland. Det er fantastisk at være sammen med mennesker fra mange forskellige nationalitet, der alle har forladt noget velkendt for at drage ud i verden med det formål at fortælle andre om Kristus som frelser.

1-12-12 De sidste uger

De sidste unger af undervisningen var fyldt med forskellige fremlæggelser af vores individuelle fordybningsprojekter. Benny havde arbejdet med normader i Tanzania, da hans fremtidige arbejde i Tanzania vil være i samarbejde med normader fra forskellige stammer. Iben havde fordybet sig i Tanzanias kirke- og missionshistorie for at kende mere til den kirke vi skal ned og arbejde for og sammen med.

Vi hørte rigtig mange gode og lærerige ting i ugerne og kom igen lidt tættere på de mennesker som vi havde brug så meget tid på at være sammen med. Efter hver fremlæggelse blev der bedt for den enkelte. Det var meget stærkt at stå i midten af 29 mennesker, hvor flere lagde hånden på dig og bad specifikt for dig.

 

2-11-12 Pracical issures of cross cultural life and work

Mønter, der rasler i bunden af en tiggerskål, den stærke duft fra en røgelses pind og afvisning ved grænsen var bare nogle af de ting vi blev mødt med da vi have sikkerheds simuleringsøvelse.

En simuleringsøvelse kan synes som en ret banal ting/leg, men når man ved at man vil blive udsat for en eller flere af elementerne i øvelsen, så begynder det at blive mere virkeligt, får hvordan vil man egentligt reagere, når man skal stå flere timer i kø og når det så bliver ens tur går personalet til kaffepause? Hvordan reagerer man når man endelig når grænsen og finder ud af, at paskontoret har lavet fejl i dit pas, hvilket bevirker at man enten må bestikke vagten for at komme videre eller tage tilbage til paskontoret og bruge mere tid og mange penge for at ændre en fejl man burde have opdaget i første omgang, men på grund af det nye sprog og den nye kultur ikke har opdaget… Det var kun leg denne formiddag, men det er alligevel godt at have prøvet lidt af virkeligheden i trygge rammer og med evaluering efterfølgende.

Det har også været ugen, hvor vi har haft fokus på, hvad det gør ved vores børn at rejse ud som missionærbørn. Hvad betyder det at man er trekulturell? Her vil vi citere et digt, der er blevet skrevet af et missionærbarn.

Colors by Whitni Thomas, MK (1991)

I grew up in a Yellow country But my parents are Blue. I’m Blue. Or at least, that is what they told me.
But I play with the Yellows. I went to school with the Yellows. I spoke the Yellow language. I even dressed and appeared to be Yellow. Then I moved to the Blue land. Now I go to school with the Blues. I speak the Blue language. I even dress and look Blue. But deep down, inside me, something’s Yellow. I love the Blue country. But my ways are tinted with Yellow. When I am in the Blue land, I want to be Yellow. When I am in the Yellow land, I want to be Blue. Why can’t I be both? A place where I can be me. A place where I can be green. I just want to be green.

27-10-12 How do I relate and intergrate?

I denne uge har vi arbejdet med helbred, fysisk og psykisk, og sorg. Hvordan bibeholder man sit helbred, hvordan undgår man at brænde ud, at blive stresset og hvad gør man i de situationer, hvor der opstår krig, ødelæggelse eller dødsfald omkring en?

En af de ting vi ofte er blevet spurgt om inden vi rejse til England er, hvordan vi dog kan rejse til at land, hvor der er malaria, hvor vandet skal filtreres inden brug, pga. skidt, bakterier og amøber osv. Og ja, hvordan kan det være at vi bevidst vælger at udsætte vores familie for denne fare? For at være ærlig, så fylder alle disse fareelementer ikke så meget i vores bevidshed, eller de har ikke gjort det det. Nu, er vi blevet oplyst om forskellige ting vi skal være opmærksomme på, men alle tingene kan forhindres eller hurtigt kureres, hvis vi tager de rigtige forholdsregler.

Ja, der er malariamyg, men med den rigtige medicin, den rigtige påklædning, myggenet, spray og omtanke, kan vi sagtens undgå at blive stukket. Men der vil altid være et, hvad nu hvis… og ja, denne risiko må vi tage. Desuden er vi så privilegerede som kristne, at vi kan lægge alle vores bekymringer frem for Gud og bede om hans beskyttelse over vores liv. Der er jo også et hvad nu hvis, når vi lever i Danmark, men bare på andre områder.

Vi oplever, at vi på dette kursus virkelig bliver klædt på, til at kunne tackle de mest mærkelige situation og undgå at ende i alt for uheldige situationer, hvad andgår alle aspekter i livet.

Det bedste råd mod sygdomme vi fik i denne uge var: “vask hænder, vask hænder og vask hænder…” 🙂

19-10-12 Worldreligions

I denne uge er vi blevet præsenteret for Buddhisme, Hinduisme og Islam.

Vi har haft forskellige gæsteundervisere og en af de mere spændende var hende, der fortalte om buddhisme. Hun er englænder, og tidligere buddhistisk nonne, hvilket bragte hende til Thailand og Nepal. Hun var en meget velanset nonne og flere kom til hende med gaver, for at søge god karma. Hun var meget stækt troende og satte ikke spørgsmålstegn ved buddhismen. En aften, hvor de skulle meditere hele natten blev der sat et videobånd på med en kristen kvinde, der hjalp andre. Under denne udsendelse var det som om, at den længsel hun havde efter virkelig at tro, at tro på den eneste sandhed blev tilfredsstillet. Næste morgen var alle de andre nonner enige om, at denne film var den dårligste de endnu havde set, men Esther, som hun kaldes, kunne ikke glemme hvad hun havde set og blev nødt til at finde en bibel.

Hun er i dag kristen og arbejder i Nepal og Thailand som missionær. Hun har skrevet en bog om buddhisme og er igang med endnu en.

Det, der var så fangende ved hendes undervisning var dels, hvordan hun gav sit vidnesbyrd ( sin troshistorie), men også, hvordan hun havde en dyb indsigt i, hvordan buddhismen udleves i sit sande jeg. Hvodan sand buddhisme adskiller sig fra den lette new age version som mange i Danmark bliver tiltrukket af.

12-10-12 Culture and religion

Hvordan ser vi på den verden, der omgiver os? Hvordan ser andre på nøjagtig den samme ting? Hvordan så man på verden og folkeslag tilbage i historien? Dette er bare nogle af de spørgsmål, vi har arbejdet med i denne uge.

Hvordan kommunikerer vi med hinanden, tænker vi overhovedet på, hvordan modtageren modtager vores budskab? Når sådanne spørgsmål bliver stillet bliver det stille et øjeblik. Når man sidder i en klasse med folk fra forskellige nationer, der har forskellige opfattelser af, hvordan man modtager og aflevere et budskab, hvad siger man så lige?

Vi startede med en øvelse, hvor vi blev inddelt i to hold. Det ene hold blev stillet den opgave, at de skulle give knus og kysse modpartens sko når der blev sagt goddag. De skulle være meget åbenhjertige og strømme over af glæde, hvilket skulle komme tiludtryk på forskellige måder. Det andet hold skulle give hånd og vende sig bort under selvsamme hilsen. De skulle være kolde og vise mindre følelser. Denne øvelse gav en masse latter, men det blev også meget tydeligt, hvordan vi ser forskellige på selv samme ting. I evalueringen blev der sat meget stærke følelser på, hvad de forskellige havde oplevet og ord som svigt, afvisning, på gående, omklamrende, frastødende var nogle af dem.

Det at kommunikere med et andet menneske, er altså ikke altid lige så nemt som vi regner med. Der er faktisk ingen anden i verden, der opfatter verden på samme måde som jeg selv gør det. Ikke engang de andre i min familie.

En anden ting, der blev tydelig i denne uge var, at det nonverbale har en større betydning end det verbale. Folk vurderer os på vores handlinger. Ikke kun under samtalen, men også hvor og hvordan vi handler, går til frisør, skole, tandlæge inviterer gæster, ser ud osv. Vi er altså hele tiden i kommunikation med vores omgivelser, hvad enten vi ønsker det eller ej. Når vi kommer til TZ er det derfor vigtigt for os, at vi er opmærksomme på vores omgivelser. Hvad gør man og mindst lige så vigtigt, hvad gør man ikke. Spiller man UNO, som for os er et uskyldigt kortspil vi hygger os med, eller bliver dette opfattet som noget, der ikke hører kristenlivet til?

7-10-12 What does the bible say about mission?

I denne uge har vi brugt tid på at dykke ned både i GT (Det gamle testamente) og NT (Nye testamen) for at se, hvordan mission bliver beskrevet og hvad det egentligt vil sige at tage Jesu missionsbefaling op og følge den. I en uge som denne er det godt at være på et hold, hvor der sidder otte præster med forskellige meninger og forskellige syn på bibelen. En samtale bliver utroligt beriget, men det er ikke kun præsterne, der har meget at bidrage med, alle har noget på hjertet. Det kan dog nogle gange være svært at få ens tanke og meninger frem, når man mangler ord på engelsk.

6-10-12 “Who am I”

Vi startede det første modul med dette spørgsmål. Hvem er jeg egentlig? Hvem er jeg som person, som kristen, i gruppe dynamikker, hvordan lærer jeg etc. En masse sørgsmål, der er vigtige at få stillet og få forsøgt at finde et svar på. Når man begiver sig på en rejse som vores kan tiden hurtigt blive fyldt med planlægning af meget praktisk karakter. Der er ting, der skal pakkes sammen eller sælges. Familie og venner, der skal besøges en familie, der skal forsørges og det kan i sidste ende, ende med at man glemmer at sætte tid af til sig selv. Så derfor er der allerede i den første uge fokus på os som individer. Vi bliver nød til at mærke efter og finde ud af, hvad der er vores fokus i de næste 10 uger vi er her. Det er tydeligt at mærke, at stedet her har arbejdet med mission i mange år og ved, hvad man som menneske står i i en proces som denne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s