Børnenes Tanzania

Her kommer der historier og billeder fra børnenes hverdag

23 – 10 – 2015 Katte igen

Da vi kom hjem med vores nye kat, Sofia, bar Clara kassen med hende i og i det vi gik ud af bilen sprang Sofia ud af kassen og løb væk. Vi ledte efter hende i de næste par dage, men fandt hende ikke. Få dage senere var vi til fødselsdag og nogle af gæsterne havde en killing, der havde gemt sig i deres bil. De spurgte derfor om vi ikke ville have den, da vi jo kun havde en. Vi sagde tak og killingen kom med hjem.

Efter 5 dage var vi i Ruaha med Christina, vores mors veninde, og da vi kom hjem var Asta forsvundet. Vi tror hun er gået ud for at lågen, da vi kørte. Så nu var vi igen tilbage til kun at have en killing. Heldigvis tilbød den ene af vores vagter os to af hans killinger, så nu har vi tre killinger og håber meget at de alle bliver. Det har nemlig ikke været sjovt at miste så mange killinger og det var især hårdt da Asta forsvandt.

This slideshow requires JavaScript.

10 – 10 – 2015 Katte

For ca. to uger siden fik vi to kattekillinger, Asta og Rosei. Vi fik dem fordi vi har så mange mus og rotter, hvor vi bor. I lørdags da vi kom ud for at sige godmorgen til dem, de bor uden for, lå Rosei helt stille og stiv i kroppen. Hun trækkede dog vejret. Vi skyndte os at hente mor som hurtigt kom og tog Rosei op for at varme hende. Hele dagen gik med at varme hende og prøve at få lidt mælk i hende. Vores far gav hende også lidt allergi medicin fordi vi tror hun var blevet stukket af en skorpion. Søndag eftermiddag begyndte hun at komme til sig selv og spise og gik rundt. En time senere, da vi snakkede med farmor på skype blev Rosei lige pludselig rigtig dårlig og døde. Selvom vi kun havde haft hende i kort tid, var det stadigvæk rigtig hårdt at sige farvel til hende.

20151013_151402

Mandag blev hun begravet, hun var dog helt kold, da mor havde puttet hende i fryseren, sådan at hendes krop ikke begyndte at lugte. Man gør også sådan med mennesker. Da hun var blevet begravet lagde Clara en stor buket blomster på graven.

Asta har det godt, men savner en at lege med, så i dag får vi en ny kat, også en pige, men lidt ældre. Hun hedder Sofia.

1 – 10 – 2015 Dansk undervisning

Efter sommerferien er vi begyndt at have dansk oppe på vores skole. Det er stadigvæk mor, der underviser os, men nu bliver vi undervist sammen med tre andre børn. Clara bliver undervist med Wieke, hvis far er dansk, men mor Hollandsk og Benjamin bliver undervist med Lykke og Sam som er Wiekes ældre søskende. Vi har dansk 2 gange om ugen og både synger, spiller, læser og skriver.

Hver mandag har de forskellige kasser på skift en fremvisning af noget de laver i deres klasse. I mandags var det lidt anderledes fordi her skulle de forskellige klubber, vi har efter skole, vise hvad de laver. Vi sang derfor en sang på dansk, der hedder ”Solen brænder rød og hed.” Vi spillede også tromme og tamburin til. De andre børn synes at det var rigtig godt.

14-9-15

Clara præsentation skole

7-9-15 

Benjamin præsentation skole

24-8-15 Børnenes første skoledag

Benjamin og Clara er startet i skole igen efter en lang ferie.

20150824_080344

04-04-15 Glædelig påske

Så blev der produceret påskeæg 🙂 Og I kan tro at det smagte godt at lave dem. Mor sagde godt nok flere gange, at nu skulle jeg stoppe med at spise, hvis der skulle være noget tilbage, men det var svært. Og vi fik da lavet 15 æg så helt galt gik det da ikke.

This slideshow requires JavaScript.

06-11-14 Gode venner og hverdag

Efter vi er kommet tilbage til Tanzania har i sær Clara fået nogle nye gode venner. Den ene pige, er en fra Benjamins klasse, der lige er flyttet med sin familie hertil fra Sydafrika. De leger ofte sammen og elsker begge to, at klæde ud, bage kager, lave te-selskaber og mange andre pige ting.

De andre er et par søskende, der er lidt yngre end Clara. Disse tre piger leger også ofte sammen og når de skal hjem fra hinanden, er der ofte en, der er ked af det fordi de lige legede så godt og ikke har lyst til at slutte legen.

I skolen går det rigtig godt. Benjamin er blevet rigtig god til at læse, på både engelsk og dansk og er i både læsning og matematik  i den bedte gruppe i sin klasse. Men når det kommer til at skulle skrive er det ikke så sjovt, da de forskellige sprogregler stadigvæk forstyrrer hinanden.

Clara har det også fint i skolen. Hun havde det dog svært ved at komme tilbage og som hun selv sagde, så var det som om, at hun helt havde glemt engelsk, fordi hun havde været så længe i dansk skole i sommers.

Stille og roligt er det dog ved at blive bedre.

En stor del af hverdagen bliver brugt sammen med Charlotte, hvor der laves lektier, spilles matador, øves violin og leges. Ellers er der tit tid til legeaftaler, eller for Benjamins vedkommende fodboldspil sammen med Gehasi og de døve fra Neema-craft, der spiller hver mandag.

01-11-14 International aften

De sidste 14 dage har mor brugt lang tid på, at gøre Clara til international aften på den internationale skole. Hun er med i en forældre/lærergruppe, der lave forskellige ting, der kan give penge til skolen.

Hvert år, i de sidste mange år har der været en sådan aften, hvor der kommer en del mennesker. I år var der ca. 400 mennesker som alle skulle spise og underholdes. Hver familie skulle lave mad fra deres eget land – både hovedret og desset. Mor havde bagt rugbrød til æggemadder og frikadellemadder med rødkål. Til dessert havde hun bagt kanelstang og Charlotte havde bagt en æblekringle.

Om lørdagen var vi oppe på skolen for at hjælpe med at sætte stole op. Og igen om søndagen, efter kirke hjalp vi med at sætte ting på plads igen.

I løbet af selve aftenen legede vi med vores venner. Clara skulle, med sin klasse og deres venskabsklasse synge en sang, og vi dansede. Rigtig mange havde noget tøj på, fra deres land. Vi havde begge fodbold t-shirts på og flag på kinderne.

Benjamin havde inviteret Gehasi med og mor havde inviteret Sandra med, der var på besøg.

Da vi skulle hjem sammen med far og Sandra kl. 9.30 var Clara så træt at hun faldt i søvn i bilen. Mor var ansvarlig for rengøringen, så hun kunne ikke komme hjem sammen med os, men var nødt til at blive lidt længere.

This slideshow requires JavaScript.

24-10-14 Sportsdag

I dag har vi haft sportsdag på skolen. Benjamin var på orange-team og Clara på hvidt. Vi var hele skolen samlet, så på alle hold var der nogle fra de forskellige klassetrin. Vi startede med at lave et kampråb som vi skulle råbe/ synge/ danse for hinanden. Derefter startede de forskellige aktiviteter. Vi havde forhindringsbane, længdespring, sække løb og meget andet. ved forhindringsbanen skulle vi igennem nogle rør. For os, der er mindre var det ikke noget problem, men for de store elever var det svært, da røret var ret lille. Heldigvis var det lavet af stof, så de kunne tage det over hovedet lige som en kjole, hvilket gjorde det nemmere. 

Efter den første times aktiviteter havde vi en pause. Det var rigtig varmt og vi svedte helt vildt, så det var godt med en masse vand og lidt frugt. 

Da vi startede op igen skulle vi danse. Først dansede vi i grupper og vi fik rigtig svinget numserne. Lærerne var også med og på et tidspunkt begyndte Benjamins team at danse i tog og stille og roligt var vi alle blevet til et langt tog i forskellige farver. Da toget stoppede stod vi i en rundkreds og der var nogle, der dansede i midten og andre heppede. Selv vores skoleinspektør dansede, da hendes navn blev heppet. Det var vildt sjovt og sejt at hun prøvede at lave breake danse.

Da danse pausen var slut havde vi løb. Vi var delt ind i klasser og havde drengeløb og pigeløb. Vi kom begge på andenpladsen. Jeg, Benjamin, kunne godt have løbet hurtigere, men jeg vandt sidste år, så jeg ville give de andre en chance for at vide i år.

Resten af dagen gik med tovtrækning, limbo og diplomoverrækning. Dagen var varm og vi svedte helt vildt, men det var rigtig sjovt at være sammen hele skolen og vi grinede rigtig meget og fik brugt vores hold-ånd i stor stil.

Om eftermiddagen var Clara og far hjemme og havde hyggedag med pandekager, film og slik, mens Benjamin og mor var ude for at besøge Moyers, den familie, der boede på kompounden i starten af året. Benjamin legede og mor hjalp med at male i deres ny-byggede hus.

This slideshow requires JavaScript.

10-04-2014 Endelig kom mor hjem

Mor har været i Danmark til sin lillebrors bryllup. Imens hun var af sted var vi alene med far i alle de 10 dage. Charlotte var der også, men ikke hele tiden for hun havde også været i DK, for at sige farvel til sin mormor, der døde.

Vi savnede mor en lille smule, men ikke så meget, for det havde vi ikke rigtig tid til. Vi skulle nå at lage med vores kammerater og i den weekend, hvor Hans og Louise skulle giftes var vi på ferie ude ved nogle venner.

En af dagene, hvor vi snakkede med mor på skype, havde vi ikke fået lavet lektier og da lektierne skulle afleveres dagen efter, sagde mor at der ikke var andet at gøre end at lave dem med det samme. Mor sad i Danmark og vi her i Iringa sammen med far, men vi fik lavet det hele og mor sendte os også i bad, selvom hun ikke var lige ved siden af.

Da mor kom hjem igen var vi ude ved flyet for at tage i mod hende. Det var ret svært at vente og det var dejligt igen at få et stort knus. Mor var også glad for at se os og far. I alt den tid, hvor vi havde været alene med far, havde vi opført os rigtig pænt og havde været gode til at høre efter og hjælpe hinanden, men da mor kom hjem, var der ligesom ikke flere kræfter tilbage til det. Nu må vi se, hvornår vi igen får kræfter til at høre efter, hvad der bliver sagt.

This slideshow requires JavaScript.

25-03-2014 Pigetur til Iringa mini zoo

I dag har jeg været i mini zoo med Charlotte, mor, Megan, Maggi og Nathalie. Megen er barnepige for Maggi og hendes lillesøster og de er mine, Claras, venner. Charlotte og Megan er også venner og derfor har vi piger tit lavet noget sammen. I dag var det så mini zoo. Det var første gang, at alle andre end mor og jeg var der ude. Da vi først havde set krokodillerne og aberne kom en af de mænd, der arbejder i zoo´en, og spurgte om vi ville holde slangen. Mor mente vi andre skulle prøve fordi hun flere gange har holdt en slange. Jeg turde ikke, men jeg ville gerne røre ved den. Den var helt glat. Maggi var bange for den og havde ikke så meget lyst til at røre den. Charlotte prøvede at holde slangen, først var hun lidt bange, men ikke så lang tid.

Resten af eftermiddagen gik med at se de sidste dyr og lege på legepladsen. Det er dejligt at have gode venner at lege med.

24-03-2014 Wii – for drenge i alle aldre…

Når Clara leger sminkeleg, prinsesse eller bager med Charlotte spiller Anders og Benjamin Wii. De kæmper begge om sejren og hvem der er mest ivrig, er ikke altid helt til at se. Andre gange er Benny også med og så kæmper de tre drenge om, hvem der er bedst til Mariocard.

This slideshow requires JavaScript.

19-03-2014 Charlotte – en guldklump

Vi har helt glemt at skrive om Charlotte. Charlotte er vores nye frivillige voluntør her på compounden. Hun kom i januar og bliver til sidst i maj for at undervise på vores skole og for at lege med os.

Rigtig tit er vi på besøg hos hende, hvor vi bager kager, laver kreative ting eller spiller et spil. Benjamin vinder ofte i matador, hvilket er rigtig fedt. Da vi havde vinterferie skulle vi aflsutte vores emne i dansk om eventyr, derfor havde mor aftalt med Charlotte at hun lavede en eventyrdag, hvor vi skulle klædes ud, på løb, bage kage og pynte op til fest. Det var en rigtig god dag.

eventyrdag

Hun er også begyndt til ridning sammen med Benjamin, hun har nemlig reddet før, både i DK, men også i Tanzania, hvor hun også boede som barn, faktisk boede hun noget af tiden på vores compound, men ikke i vores hus.

En dag, da vi var ude at ride faldt Charlottes hest og Charlotte faldt også. Først troede vi at der ikke var sket noget, men om aftenen fik hun det rigtig dårligt og det endte med at vi fandt ud af, at hun havde fået hjernerystelse. Derfor skulle vi være meget stille når vi var sammen med hende, og i den uge, var der ikke noget kagebagning eller spil. Hun gik også så langsomt som en gammel dame og mor skulle tit holde hende under armen, sådan at hun ikke faldt. Hun har det godt igen og er blevet som før.

Lige for tiden er Anders også hjemme og far, så der er rigtig mange voksne og det er dejligt når de har tid til at lave noget sammen med os og I søndags tog vi på en eftermiddagstur. Vi skulle have været ved en flod for at bade, men så begyndte det at regne rigtig kraftigt. Derfor kørte vi til den anden ende af byen og tog en gå tur op til nogle klippemalerier, herfra var der en rigtig god udsigt.

18-02-2014 Og der skrives…

Clara er rigtig blevet glad for at skrive og læse. I dag skulle der derfor skrives forskellige sætninger om Ariel, man er jo lidt af en prinsesse pige…

16-02-2014 På tur til et flot udkigspunkt over vores hus 

Her i byen er der et dansk/tanzanisk ægtepar som vi i dag har besøgt. De bor i den anden ende af byen og er lidt som nogle bedsteforældre. Vi tog ud til dem til eftermiddagskaffe og blev der til aftensmad. De havde bestemt, at vi skulle gå op til en klippe, hvorfra man kan se vores hus. Det var lidt svært at komme derop, fordi ingen havde brugt stien i rigtig lang tid. Op kom vi dog og der var en rigtig god udsigt deroppe fra. Det var sjovt at kunne se, rigtig mange af de steder som vi kender. Benny var den, der var bedst til at spotte de forskellige steder ud og vise dem til os andre.

Vi fandt også tegn på, at nogle bor oppe på klipperne. Der er nemlig mange hjemløse børn omkring Iringa og flere af dem stjæler, så man skal passe på, når man går rundt sådanne steder, hvor ikke mange færdes.

This slideshow requires JavaScript.

12-02- 2014 Sur, sur, sur lille bi omkring

I dag har mor været ved at klippe blomster ned for de var blevet alt for store. Nogle af den gravede hun også op og gav til Samuel og Franziska, men alle blomsterhovederne tog jeg, Clara, fordi jeg ville lave et stort blomster ansigt, sådan at bierne viste, hvor de kunne flyve hen for at få noget at spise. Bier elsker nemlig blomsterstøv, det har jeg selv set i en film, der hedder ”Bier”.

Albert, der er vores aftenvagt hjalp også lidt til, og han syntes det blev rigtig flot med alle mine blomster.

IMG_3536

4-12-2013 Så er vores skildpadder igen kommet frem…

Efter at regnen igen er kommet til Iringa er vores skildpadder ved at komme frem igen. Vi har både set den store, der har holdt fest i mors køkkenhave med at spise tomater og kål,samt nogle af de mindre. I år er der også kommet en helt lille som vi måske tror blev lavet på den video som vi sendte i starten af året.

Vi fik også en ny skildpadde den anden dag. Vi købte den af vores bogsælger, da han havde været på markedet for at sælge bøger og pludselig så den. Han var bange for, at nogle skulle købe den og bruge den til deres aftensmad, så han spurgte far om vi ikke kunne passe den i stedet.

Vores havemand siger at der tit kommer nogle og vil sælge skildpadder til os fordi de ved, at vi har flere i haven. De får dog altid et nej og vores havemand har set at de kaster dem over hegnet til os, og så får vi dem jo gratis. Vi har omkring 10 skildpadder i haven, men er ikke helt sikre.

2-11-2013 Fødselsdagsfest

I dag har vi været til fødselsdagsfest ved en dreng fra kirken, han hedder Kyle. Han bor ca. en times kørsel fra byen i et hus de selv er ved at bygge. Ude ved Kyle har de en masse forskellige dyr og vi fik liv til at kæle med flere af dem.

Efter selve festen havde vi skovtur nede ved et vandløb, der var dog ikke så meget vand tilbage, men en masse mudder som vi legede i. Efter festen tog vi, mor, Clara og Benjamin hen til en anden legekammerat fra kirken, der bor 400 meter fra Kyle. De har en kæmpe farm og her får vi grøntsager og mel fra en gang i mellem. De har også tre æsler som vi gav mad.

This slideshow requires JavaScript.

1-11-2013 Halloween

I dag har vi været til Halloweenparty på skole. Vi var alle klædt ud ligesom, hvis det havde været fastelavn. Clara som Askepot og Benjamin som pirat. Vi medbraget også en halloweenkage som vi have hjulpet hinanden med at lave.

I ugen op til festen har vi desuden lavet forskelligt pynt og i Benjamins klasse har de lavet pinata, som man skal slå i stykker og inden i er der slik.

Festen var rigtig god med løb, ansigtsmaling og til sidst var vi ude ved nogle bestemte huse, hvor vi slik.

13-9-2013 Besøg af Philip og Ruth

Lige for tiden har vi besøg af Ruth og Philip. De har været missionærer her i Tanzania i rigtig mange år,  men bor nu i DK. Philip arbejder dog stadig med at skrive bøger på swahili og det er derfor de er her lige nu. Han er ved at skrive en bog om at være gift.

I dag har vi været på besøg hos dem for at få is, hvilket var rigtig lækkert. Det er dejligt at have gæster og at lære nye mennesker at kende.
IMG_2090

8-5-2013 Besøg hos Thomas

I dag har vi været på besøg hos Claras gode ven Thomas. Han bor en lille times kørsel fra Iringa, hvor hans forældre har landbrug med kvæg, grise, geder og tobaksplanter. Vi fik lov til at hjælpe med at give mad til de køer, der skulle malkes. Hver dag når kvæget skal malkes sidder Thomas´ mor og holder øje med at de der malker gør det ordentligt og måler mælken op ordentligt. I dag er det søndag og de har drukket lidt for meget øl, så en fik besked på at tage hjem, da han ikke arbejdede ordentligt. Han bor lige ved siden af, så han havde ikke så langt.

This slideshow requires JavaScript.

4-5-2013 Gode venner

Vi har fået nogle rigtig gode venner, der kan snakke dansk. De hedder Sam, Lykke og Vickey. De har boet med deres forældre i Njombe, hvor deres far har arbejdet med landbrug. Han arbejder der stadig, og er så i Iringa i weekenderne. Deres far er dansk og deres mor fra Holland, men de har boet i København i nogle år så alle i familien snakker godt dansk. Deres mor er desuden Benjamins lærer. Sam er 9, Lykke 7 og Vickey næsten 5. Og I kan tro at vi leger godt sammen alle sammen.

31-8-2013 Slagtning af en hane…

Vi har allerede slagtet en hane, da vi havde to. Den unge hane var rigtig bange for den voksne og gemte sig inde hos hønsene hele tiden, så vi slagtede ham. Vi fik vores vagt til det. Mor ved godt hvordan man gør, men hvis der er en mand tilstede er det bedst at han gør det. Far var her også, men han lå syg med lungebetændelse. Det var første gang vores vagt slagtede en hane, så nu har han også lært noget nyt. Han fik halsen, lunger, hjerte, kråsen og fødderne som tak for hjælpen. Alle de ting, der kun er en ting af, bliver betragtet som de vigtigste og mest betydningsfulde ting på det dyr der er blevet slagtet, så han blev rigtig glad. Han fik desuden grøntsager sådan at han kunne lave sig et lækkert måltid mad over bål.

Clara hjalp med at gøre hanen klar til spisning og var helt med på, at den skulle ende på vores tallerken. Benjamin var ikke helt så glad ved tanken og spiste da heller ikke noget af den.

This slideshow requires JavaScript.

30-8-2013 Fødselsdag for klassen

I dag har Benjamin haft fødselsdag for sin klasse. Da de kom var der stillet en masse frugt og grønt frem, sådan at de kunne få lidt at spise. De blev bedt om at lege med maden, altså lave biler og andet. De fik leget lidt og senere spist lagkage. Forældrene var også blevet inviteret til en kop afhentningskaffe.

This slideshow requires JavaScript.

26-8-2013 Første skoledag efter ferien

Nu er det igen blevet skoletid og Clara er startet rigtigt i skole, nemlig P1. Her er hun på hendes første skoledag og hun har selv valgt det tøj hun skulle have på. Det er rigtig skønt at være startet i skole igen og at have mulighed for at lege med de andre igen.

19-8-2013 Der skal vel bygges lidt en gang i mellem

I den sidste tid i medens far har været på tur har vi fået kyllinger, lavet et hus til dem, lavet et værksted til Benjamin og et legehus til Clara og Benjamin. Medarbejderne her på kompounden har været rigtig gode til at hjælpe os med det hele. Det sidste blev dog lavet færdigt efter far kom tilbage fra tur.

Vi fik fire kyllinger og de er nu ved at blive store. Vores tre andre høns er også begyndt at ruge, så snart får vi 21 nye kyllinger. Så må vi se hvor mange vi skal spise og hvor mange, der skal blive ved med at leve.

This slideshow requires JavaScript.

 

18-8-2013 I dag er det Benjamins fødselsdag

I dag er Benjamin blevet 7 år. Han blev fejret fra morgenen af med sang og gaver. Senere var vi i kirke, hvor der også blev sunget for ham samt spist kage. Senere på dagen tog vi ud til et sted som Agnes og Carsten kendte til. Det var ved en flod og tæt på et sted, hvor katolikkerne i sin tid byggede en stor kirke, skole og meget andet. Det bliver stadigvæk brugt meget aktivt og er et rigtig flot sted. Man bliver meget overrasket når man ser sådan nogle store bygninger i Tanzania og især fordi de ligger midt ude i ingenting, virker det til.

Vi havde Miriam (Mim) med til fest og også Anders. Samuel og Franziska havde meldt fra. Miriam er hende der også gik i skole sammen med mor og far i England, da vi var der.

Mor havde lavet hindbærsnitter og vandbakkelse med slik på til eftermiddagskaffe, så det var rigtig dejligt. Vi havde badetøj med og fik også badet lidt.

27-7-2013 Ridning

Benjamin er begyndt til ridning her i Iringa, det sted hvor vi spiller volleyball. Grunden er, at han døjer med spændingshovedpine og fysioterapeuten har anbefalet ham at gå til ridning eller svømning, men da vi bor i bjergene er det lidt svært at gå til svømning. Da vi så snakkede med dem ude på farmen fortæller de, at der kommer to fra Italien, en børnelæge og hans hustru, der er fysioterapeut med speciale i ridning. De kommer fordi de skal undervise hustruen fra farmen i at undervise handicappede børn i ridning som en del i genoptræning.

Benjamin fik så i dag lov til at komme ud og ride og de to fra Italien kiggede på ham og lavede et program som vi skal følge. Han skal fremover gå til ridning en til to gange i ugen.

Clara var også oppe på hesten og nød det lige som Benjamin.

This slideshow requires JavaScript.

25-7-2013 Farvel til en god ven

I dag har Benjamin været nødt til at sige farvel til en god ven fra klassen, han hedder skip. Skips far har arbejdet med vejprojektet her I TZ og da det nu er færdigt, skal mange familier hjem, deriblandt Skips familie.

De flytter tilbage til Holland for en kort tid indtil de igen ved, hvor I verden de skal rejse hen.

IMAG1148

10-7-2013 Hjemme igen

Det var dejligt at komme hjem igen, men også rigtig svært at sige farvel til de andre danskere. Vi har leget rigtig godt med hinanden og vi ved, at vi vil savne dem. Nogle gange ville vi ønske vi boede i Dar sammen med de andre danskere, men det er ikke muligt.

Det er også dejligt at slippe for alle de myg igen, for dem har vi ikke så mange af her i Iringa og der er heller ikke så meget larm fra aircondition, faner i loftet og biler. Her kan vi kun høre ham muslimpræsten, der beder flere gange om dagen.

9-7-2013 Så kom vi lige en tur til standen…

Vi har i dag været ved stranden. Anne, Bente og Pers datter har været på besøg fra Danmark og hun var i dag også med på tur.

Vi så først den første Lutherske kirke, der blev bygget i Tanzania. Den ligger helt ud til stranden. Mor havde taget kameraet med for at tage billeder, men hun havde glemt at få billedkortet med, så det blev ikke til nogen billeder i dag. Der kommer senere nogle bade billeder fra Anne, men dem må i undvære i første omgang.

Efter vi havde set kirken skulle vi ud at sejle ca. 10 min. for at komme om på den anden side af havnen i Dar, hvor der ligger nogle rigtig gode badestrande. Køreturen fra Soma Biblia og til vi var på stranden to næsten to timer selvom vi kun kørte ca. 15 km.

Da vi kom til stranden var der meget lavvande og vi kunne gå ud og finde søpindsvin og en masse fine muslinger og forstenede søpindsvin. Da vi havde fået middagsmad var vandet steget så meget, at det nu var ca. 130 cm dybt lige neden for det sted, hvor vores håndklæder lå til at starte med. Der var nogle store sten, hvor vi gik ud til næsten uden at få våde fødder, men de var næsten gemt under vandet. Hvilket I vil kunne se på billederne når de kommer.

Det var dejligt at bade uden en masse mennesker og da det blev højvande havde vi vores baderinge på og lå og flød på bølgerne. Det var så lækkert, men da det var mest sjovt skulle vi køre for ikke at komme til at sidde fast i myldre trafikken og så ville det have taget mere end to timer at komme hjem.

 

En af dagene blev det også tid til at besøge et museum I Dar, hvor de viser de forskellige måder folkene bygger deres huse, afhængig af hvor de bor i Tanzania.  Der udover så mødte vi den engelske familie, som var kommet til Dar for at hente deres datter plus en dansk pige, der hedder Lin, som skal arbejde hos Richard med at passe køerne det næste års tid.

 

This slideshow requires JavaScript.

 

7-7-2013 Kirke og endnu en badetur

I dag har vi været i den internationale kirke her i Dar. Efterfølgende tog vi igen i badeland, dog et andet sted. Her var der rigtig mange muslimer og vi var måske de eneste hvidebørn. Far havde ikke lyst til at komme i vandet, så mor var med os. Der var også andre voksne i vandet, men de fleste havde deres eget tøj på, altså cowboybukser og den slags. Så mor var den eneste i badetøj, det er lidt mærkeligt at de vælger at bade i deres rigtige tøj i stedet for.

I den side, hvor de store børn badede, var der en masse unge mennesker som også havde badetøj på og de stod og dansede under nogle store brusere. Det så ud til at de synes det var sjovt.

Lige inden vi skulle hjem blev vi malet i hovedet og fik en is.

This slideshow requires JavaScript.

 

6-7-2013 Badetur alligevel

I dag har vi alligevel været ude at bade. Det plaster som Benjamin fik på faldt af allerede dagen efter han fik det på og mor var derfor igen på sygehuset med ham. Den nye læge mente at det så så pænt ud, at han godt kunne bade lidt i weekenden, som sagt så gjort. Vi tog derfor i vandland, hvor der ikke var helt så beskidt som ved stranden. Her var der nogle fede vandrutchebaner som vi prøvede rigtig mange gange. Vi var sammen med Jonas, Signe og Esben samt deres mor. Vi tog hjem over middag, da der kom nogle store drenge som legede rigtig vildt. Clara var svær at få med op af vandet igen.

This slideshow requires JavaScript.

 

3-7-2013 Badetur… ikke alligevel

I dag skulle vi have været ude at bade for første gang her i vores ferie, men fem minutter før vi kørte bad mor os om at gå på toilettet. Benjamin skyndte sig rigtig hurtigt ned af trappen og løb meget uheldigt ind i en jernlås. Han skar sig ret dybt i knæet og i stedet for at køre til stranden blev vi nødt til at gå til lægen lige overfor Soma Biblia. Her var han rigtig tapper og græd næsten ikke. Det blødte heldigvis ikke særlig meget, da såret var meget lige skæret. Han begyndte dog at græde, da lægen sagde at han skulle syes og derfor ikke ville have mulighed for at bade den næste uge, hvilket ville betyde, at han ikke kunne komme til at svømme før den dag, hvor vi igen skulle hjem til Iringa. Vi aftalte derfor at så måtte vi blive i Dar en ekstra dag. Det endte med, at han fik ca. 8 sting i knæet. IMAG0964

Men når man ikke kan komme ud at svømme, må man jo bare lave sit eget badebassin, så sandkassen blev ofret…

IMG_1835

2-7-2013 Storindkøb

Mor og far havde, inden vi tog på ferie, lovet at vi skulle købe en trampolin og det har vi været ude at gøre i dag. Det blev ikke kun en trampolin, men også et stort badebassin så vi kan bade hjemme i haven. Der er nemlig ikke så mange steder i Iringa, hvor man kan bade. Grunden til, at vi fik begge dele er, at trampolinen var mindre og billigere end det mor og far havde fået at vide, så mor tænke at der derfor også var penge til et badebassin. Yes.

Vi har også fået cykler, da har farfar har solgt vores gamle i DK.

This slideshow requires JavaScript.

Til middagsmad i dag har vi fået rugbrød med makrel og med leverpostej, hvilket vi ikke har fået siden vi var i Danmark. Det var bare rigtig lækkert. I morgen skal vi ud at bade for første gang, det glæder vi os til.

1-7-2013 Endelig badeferie i Dar…

Så er vi kommet til Dar, hvor vi har en masse tid til at lege med Signe, Esben og Jonas som vi har leget med i den sidste uge. Turen hertil gik godt, men der er nu lidt langt til Dar. Selvom der kun er 500 km. tager det næsten 10 timer at køre turen, da der står politi rigtig mange steder og tjekker om man kører for hurtigt. Man må kun køre 50 km/t rigtig mange steder, hvilket ikke er særlig hurtigt. Der er heller ingen motorvej på strækningen og flere steder er vejen blevet ødelagt, da lastbilerne kører med alt for mange kilo på ladet. Flere steder er biler, og især lastbiler kørt i stykker og deres containere ligger smadret et stykke derfra. Det ser nogle gange lidt farligt ud og man ved, at der er nogle der er kommet rigtig slemt til skade.

22-6-2013 Vores eget lille bibliotek

I dag har vi igen været til volleyball, der var ikke så mange, så vi var de eneste børn. Hele formiddagen har vi arbejdet i haven. Mor med at lave bålsted og flytte planter og far med at lave gulvet i legehuset. Dette var dog ikke helt nemt, da træet var meget hårdt og sømmene meget bløde…

IMAG0920

De der bor, det sted hvor vi spiller volleyball har haft børn til at gå på den danske skole, så da skolen lukkede købte de en masse bøger. I dag fik vi lov til at låne nogle og har fået at vide, at vi kan komme igen og låne flere. Hele turen hjem i bilen kiggede vi i bøger og tegneserier. Skønt. Vi lånte også forskellige dvd´er af dem. De fleste på engelsk, men vi lånte også ”far til fire i sneen”. De har mange andre danske, men det er vhs-bånd og vi har ikke en vhs-afspiller med.

20-6-2013 Sidste skoledag

I dag har vi haft sidste skoledag og kan nu se frem til sommerferie i 9 uger. I den sidste uges tid har vi, på skolen, haft besøg af en mand fra Zanzibar, der har undervist os i tansiniansk dans og musik. Han er rigtigdygtig og har undervist over hele verden. Vi skulle vise vores forældre og de andre på skolen, hvad vi havde lært sidste skoledag.

This slideshow requires JavaScript.


Der blev også udleveret stjerne til alle elever. De blev udleveret klassevis. Stjernerne fortæller noget om, hvad man er god til / eller har vist at man har gjort bedre i det sidste skoleår. På Claras stjerne stod der courageous risk-taker, fordi hun er god til at prøve noget nyt uden at tøve. På Benjamins stod der amazingly athletic fordi han er god til sport.

Både Clara og Benjamin skulle sige farvel til deres lærer. Claras fordi hun skal på barsel, da hun føder midt i juli og Benjamin fordi hans lærer rejser tilbage til USA. Det var især hårdt for Benjamins lærer at sige farvel og et par tåre blev fældet og mange knus blev udleveret. Benjamin og Clara havde lavet et kort til ham, hvilket han blev glad for.

Om aftenen var vi inviteret til Skips hus, Skip er Benjamins ven. De holdte farvelfest, da de skal rejse til Holland igen. Flere af vennerne skal flytte her i sommerferien, så pt. bliver tilden brugt til at lege så meget som overhovedet muligt med de forskellige. Der var rigtig mange mennesker, grill, bål og lyskæder. Det var rigtig hyggeligt.

1-6-2013:  Craftsdag (salgsdag) på skolen og familietur ned til floden

This slideshow requires JavaScript.

31-5-2013  Sportsdag på skolen.

Benjamin og Clara er på det hvide hold, hvor der var en masse forskellige dyster de skulle igennem.  Her skal der transporteres vand ned til den anden ende.  De fik en rigtig fin 4. plads ud af 9 hold.

This slideshow requires JavaScript.

24-5-2013: Besøg hos Vejprojekt, betalt af Danida

This slideshow requires JavaScript.

15-5-2013: Pyamas dag i skolen.

This slideshow requires JavaScript.

6-5-2013: Claras fødselsdag

Så blev det Clara´s 5 års fødselsdag. Hun blev vækket med fødselsdagssang og gaver på sengen, hvilket var det helt store hit, da det var efter hendes eget ønske. I skolen fik hun kanelsnegle og slikkepinde med til klassen og der blev hygget, flaget og sunget fødselsdagssang, selvfølgelig på engelsk. Emil var med hende, da vi ikke kunne få fri fra skole. Derhjemme stod den på hygge, varm kakao og lagkage. Dagen endte med en tur på en restaurant til en omgang dessert. Selvom det var svært at holde øjnene åbne til sidst efter en god dag med gode gaver, der alle er blevet taget i brug.

This slideshow requires JavaScript.

14-4-2013:  Børnene hygger

This slideshow requires JavaScript.

6-04-2013: Færdiggørelse af hønsehuset

I dag er vi ved at gøre hønsehuset helt færdigt. Vi har fejet, fjernet edderkopper og lagt nyt savsmuld på gulvet. Vi bygger også nogle kasser som de kan sove i og laver mad- og vandskåle til dem. Nu mangler vi bare hønsene…

This slideshow requires JavaScript.


3-04-2013: Ferie

I dag er vi lige kommet hjem fra en lille ferie. Vi har været et sted, der hedder Kisolanza, det er lidt som en campingplads med en masse sommerhuse. Vores var bare så flot og vi havde en pejs. Vi var alene afsted sammen med mor og far og fik spillet fodbold, æsel, læst bøger og gået lidt ture.

Om aftenen spiste vi aftensmas og fik tre forskellige retter. Vi fik også frisklavet juice og varmkakao.

Da vi gik tilbage til vores hus, var der helt vildt mange stjerner på himlen, og det var bare så flot. Vi fik ikke taget et billede af det, men det må vi gøre næste gang vi skal der hen.

Da vi kørte hjem i dag kørte vi først forbi en lille sø, hvor vi fik lov til at soppe lidt. Vi havde fået at vide, at vores tøj ikke skulle blive vådt, men alligevel gled Clara og satte sig på numsen. Vi havde ikke noget håndklæde, så hun var nød til at løbe frem og tilbage på skovvejen uden tøj på for at blive tør igen.

Da vi kørte tilbage fik vi lov til at sidde foran på bilen, det var helt vildt sjovt.

29-03-2013: Påskemiddag

I dag har vi spist middagsmad med alle LM missionærerne her i Iringa. Der var også to med som mor og far har gået i klasse med ude på sprogskolen, for de overnattede nemlig i gæstehuset. Da vi havde spist og drukket lidt sodavand, ja vi er begyndt at drikke fanta engang imellem, men Clara skal stadigvæk have mest vand i når hun drikker det, legede vi videre med Jonas, Signe og Esben.

Da alle de voksne var færdige med at spise legede vi alle sammen “spark til dåsen” det var rigtig sjovt. Per løb så hurtigt, for at befri alle der var blevet opdaget, at han faldt ude på stenene. Han blev liggende indtil at der var fribane og da han nåede hen til dåsen blødte hans knæ og ben helt vildt meget.

Efter vi havde leget fik vi is og kage og mor læste lidt fra bibelen og vi sang “På golgata stod der et kors” og “Herren er Gud” Per tryllede og han tryllede underbukserne af Robert.

24-03-2013 Besøg fra Dar

I dag kom der besøg fra Dar. Det var Robert og Lisbeth, der kom og de havde Signe, Jonas, Esben, farmor og farbror med. Det var rigtig svært at vente på, at de skulle komme for de kom først om aftenen lige inden vi skulle spise aftensmad.

Om eftermiddagen havde vi bibelgruppe, hvor vi sang en masse sange sammen med de voksne, der handlede om, at Jesus red ind i Jerusalem for mange år siden. Dagen bliver kaldt palmesøndag. I medens vi havde bibelgruppe begyndte det at regne og det regnede så meget at vi fik vores regntøj og gummistøvler på, sådan at vi kunne lege med alt vandet. Nogle af vandpytterne i græsset blev så dybe, at vores lille plastic skib kunne sejle i dem.

Da Jonas, Signe og Esben endelig kom gik vi med det samme igang med at lege. Det var bare så dejligt igen at lege med dem.

This slideshow requires JavaScript.

13-03-2013 Besøg på skolen

I dag har vi ikke haft en normal skoledag, men har i stedet skulle vise mor og far vores klasse, skole og hvad vi laver når vi er i skole. De skulle også snakke med vores lærer.

I nat kastede Clara op, men havde det bedre til morgen, så vi tog alle fire afsted, men da vi lige var kommet til skolen kastede Clara op igen så hende og far kørte hjem igen. Clara var rigtig ked af, at hun ikke kunne vise klassen frem.

Mor og Benjamin blev på skolen og Benjamin fik vist klassen frem og vi fik snakket med mr. Henry. Han fortalte at Benjamin er rigtig dygtig i skolen og har fået mange nye og gode venner. I matematik er han så god, at mr. Henry snart ikke ved, hvilke opgaver han skal give ham.

Clara har lige kastet op igen og sidder nu og ser en Barbiefilm. Benjamin er ude i sandkassen for vi har lige fået nyt sandlegetøj. Vi har lige spist rugbrød med kødpølse og remulade. Remuladen og rugbrødet havde vi med fra Danmark. Det var en gave fra nogle af vores gode venner. Kødpølsen fandt mor og far da de handlede den anden dag.

This slideshow requires JavaScript.

9-3-2013

Iben har idag været rundt og se på gode shoppe steder sammen med en dame oppe fra kirken, hvis dreng går i Benjamins klasse. Imens de var på tur, så blev 2 af hendes børn og legede her sammen med Benjamin og Clara.

02-03-13: Skolegang

Vi har nu begge været i skole i en månedstid og er begyndt at vende os til at skulle snakke engelsk. Benjamins lærer hedder Mr. Henry og kommer fra USA. Han kom til Tanzania kort tid før Benjamin startede i skole og har ikke lært noget kiswahili endnu, så da Benjamin den anden dag sage “pole”, der betyder synd for dig, til Mr. Henry da han spildte yoghurt på gulvet blev han meget imponeret over, at Benjamin allerede har lært nogle ord på kiswahili.

Benjamin går i en god klasse og har fået flere kammerater. De første legeaftaler er allerede kommet i hus, hvilket er rigtig skønt. Selvom klassen er god og læren dygtig og sjov, så er det stadig hårdt at gå i en skole, hvor alt foregår på et andet sprog. Kræfterne er brugt når han kommer hjem.

Benjamin er begyndt at læse læs let bøger på dansk og kan også læse flere ord på engelsk. Han er en af de bedste i klassen til matematik, hvis ikke den bedste, hvilket er skønt, når nu, det andet nogle gange kan være lidt svært. Den anden dag blev minusstykkerne lavet på engelsk, da han sad herhjemme og skulle lave sine lektier, så det kommer stille og roligt.

Clara er som sagt også startet i skole og hendes lærer hedder Mrs. Elisabeth. I følge Clara dog Mr. Elisabeth for det siger alle de andre i klassen. Clara er også glad for sin klasse hun er begyndt at skrive sit eget navn med stort begyndelsesbogstav og resten små. Hun kan desuden mange af bogstaverne allerede.

Hun har været meget omsværmet af drengene i sin klasse og blev af de andre på et tidspunkt drillet lidt med at hun og en af drengene var gift. Det var ikke så sjovt. Den anden dag havde hun den første med hjemme fra klassen og de hyggede sig rigtig meget med dukker, sminke og hvad der nu ellers er en del af pigeleg når man er fire år.

Hver dag efter skole er hun hjemme ved Muchs. Hun har nemlig fri før Benjamin og sålænge at Emil er med ham i skole er dette den bedste løsning. Hun går i klasse med deres dreng Daniel og nyder at kommer der hen og spise middagsmad. De får altid varm mad og ofte er der dessert. Dette har resulteret i, at Claras nye yndlingsspise er blevet budding og gele.

27-02-13: Clara på tur til ASAS

I Claras klasse bliver der fortiden arbejdet med mad. De har tegnet mad, læst om mad, snakekt om hvad de spiser der hjemme, hvad der er sundt og usundt. Desuden har de prøvet at lave mangojuice, været på besøg hos en kvægbonde, hvor de malkede hans ko, plantet ting henne vede skolen og i dag gik turen så til ASAS, der er et majeri, hvor de fremstiller mælk og yoghurt.

Det var en rigtig god tur, hvor de blev vist rundt og så de store kar mad mælk i. De fik også lov til at få en yoghurt og et stort reklame klistermærk.

23-02-13: Zoo

I dag har vi været i Zoo sammen med mor, far og Emil. Vi var der faktisk også igår sammen med Emil og Muchs, men vi nåede ikke at leget på legepladsen, så mor og far sagde, at vi kunne tage afsted igen i dag når vi var færdige med danskundervisning.

This slideshow requires JavaScript.

Vi har haft fri torsdag og fredag, men mor og far skulle stadigvæk i skole, så vi har været alene med Emil, hvilket også har været hyggeligt.

Den zoologiske have er her i Iringa ikke så langt fra hvor vi bor. Den er ikke særig stor, men meget hyggelig. Der er en slange, fugle, skildpadder, aber, krokodiller og to strudste. Der var også nogle hamstre inde hos slangen, de var stadigvæk levende da vi tog derfra, men hvor længe de vil være det endnu ved vi ikke.

Der var også en legeplads nogle, der spillede afrikansk musik og så var der et sted, hvor man kunne købe mad.

Efter zoo tog vi til vollyball. Vi er til vollyball næsten hver lørdag ude på en engelsk farm, hvor de har kørt. Det er også her vi henter vores mælk og den er lige kommet ud af koen, når vi henter den.

Denne her lørdag havde de et badebassin som vi kunne bade i, det var rigtig dejligt.

19-02-13 Benjamin på udflugt

I dag har Benjamin været på udflugt med sin klasse til et sted uden for Iringa, hvor der er nogle gamle malerier, der er blevet malet på nogle sten. De har arbejdet med billederne i klassen, så det var sjovt at kommet ud og se det i virkeligheden.

2 af compoundens beboere. Forhåbentlig kommer der flere 🙂

3 tanker omkring “Børnenes Tanzania

  1. Dejligt at gense compounden i Iringa, hvor jeg boede skoleåret 97/98, hvor jeg underviste på Den Danske Skole. Omgivelserne ligner sig selv. Sjovt at følge lidt med i jeres hverdag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s